#EngangVarJegFri

En lang række debattører, politikere og foreninger protesterer i øjeblikket mod forslaget til den nye logningslov på Twitter under hashtagget:

#EngangVarJegFri

Selvom selve tagget er en kende dramatisk formuleret for min smag (for at være ‘fri’ eller det modsatte er ikke en binær tilstand – og er det lige præcis den nye logningslov, der skubber min tilstand over grænsen fra fri til ufri?) sympatiserer jeg absolut med budskabet: Den kommende logningslov er ikke et godt bud på den rigtige balance mellem hensynet til efterforskningsmuligheder og hensynet til den enkeltes privatliv, tværtimod.

Ved hjælp af slet skjulte gummiklausuler sikrer loven, hvis den bliver vedtaget, at regering og myndigheder kan operere på præcis samme måde (der jo er dømt ulovlig af EU-domstolen) som i dag. Det kræver i princippet bare at man vurderer, at trusselsniveauet er tilstrækkelig højt – og hvem afgør det?

At man fra regering og folketings side her forinden vedtagelse har erkendt, at der er overhængende risiko for at også denne lov vil blive underkendt af EU-domstolen (men samtidig kynisk konstaterer, at den slags kan tage mange år, hvori myndighedernes reelt ulovlige praksis kan fortsætte), gør det ikke bare trist og forkert, men også umoralsk.

#ÆrligOgBalanceretLogningslovNu