Lys for enden af Schrems-tunnelen?

I går, d. 25. marts 2022, skrev alle om det: Der er en ny Privacy Shield/Safe Harbor-ordning mellem EU og USA på vej.

Henning skrev om det, Hopp skrev om det, Pia T skrev om det, Tranberg skrev om det, ja selv Max Schrems selv skrev om det. Og alle er enige: Biden har været i Bruxelles og har sagt nogle håbefulde ord om privacy-sagen sammen med von der Leyen, fordi der er mange penge på spil. Men der er intet konkret endnu. Intet andet end gode intentioner og en forsikring om, at man nok skal finde en aftale:

Så altså: Reglerne er de samme. Det vil tage lang tid at få lavet et nyt overførselsgrundlag. Og selv da fornemmer man flere eksperters forudanelse om, at dette bare bliver et nyt Privacy Shield, som kort efter vedtagelsen bliver underkendt af EU-domstolen. For er der virkelig vilje til at mindske masseovervågningen i USA? Eller give europæerne ægte mulighed for at hævde deres rettigheder ved amerikanske domstole, sådan som det antydes i den principerklæring, der er offentliggjort:


Men tag ikke fejl: Dette er en kæmpe nyhed i virkelighedens verden. Det flertal af europæiske virksomheder og myndigheder, der indtil nu groft sagt har lurepasset efter Schrems II og ventet på, at der ville komme en politisk/juridisk løsning, vil ånde lettet op: Der kommer faktisk en god løsning i morgen. Og med god menes her en løsning, som tillader virksomhederne at gøre som hidtil.

Motivationen for at følge de lange og kringlede vejledninger vil i praksis dale yderligere, når man ved at der er en ny ordning på vej. Hvis man er kynisk anlagt, var i går derfor en lidt trist dag for beskyttelsen af persondata. Færre virksomheder vil på den korte bane gøre sig så umage med at afdække alle detaljer om deres netværk af underdatabehandlere, som reglerne faktisk siger. Flere vil vedblive med at bruge amerikanske cloud- og SaaS-løsninger som om intet var hændt. USA vil nok ikke ændre deres lovgivning. Og på den lange bane vil EU-domstolen derfor nok underkende reglerne. Da vil der være gået årevis, hvor alle igen har kunnet overføre persondata til USA uden frygt for tilsyn og bøder, og hvem ved, måske politikerne så bare går i gang med at lave en Safe Harbor-ordning nr. 4 og starter hele forestillingen forfra, én gang til?

For de mere positivt indstillede privacy-forkæmpere var i går en god dag. Den amerikanske præsident stod i Bruxelles midt i den største krise i nyere europæisk historie og talte om privacy. Tænk engang. Og måske dette faktisk vil føre til lovændringer i USA, som mindsker masseovervågningen og sikrer vores data bedre. Og måske vil dette i sidste ende tillade vores europæiske virksomheder og myndigheder at skabe vækst og produktivitet ved bruge de bedste cloud- og softwareprodukter uden at kigge sig over skulderen hele tiden.

Så der er lys for enden af tunnelen. Men er det faktisk udgangen, eller er det en måske bare en lyset fra lommelygte, der tilhører nogle andre, der også er faret vild?