KL (Kun Lettelse): TADPF er på vej!

Som nævnt er alene annonceringen af en kommende, ny aftale om EU/USA-dataoverførsler nok til, at de fleste virksomheder, organisationer og myndigheder i praksis ånder lettet op, som eksemplificeret i Version 2’s artikel:

https://www.version2.dk/artikel/kl-jubler-over-ny-data-aftale-det-er-en-kaempe-kaempe-lettelse

Champagnepropperne er faktisk allerede sprunget, forstår man:

“Interesseorganisationen har sammen med landets 98 kommuner været i venteposition i snart to år, og derfor mener hun, det var helt naturligt, at man fejrede udmeldingen i fredags”

Er der da ingen skepsis eller frygt for, at lovgiverne igen laver en ordning, der viser sig at være ulovlig? Nej:

KL: “Vi har da helt klart en forventning om, at man finder en vej ind i det her juridisk. For ellers går man vel ikke ud fra EU-Kommissionens side og siger, at nu har man fundet et overførselsgrundlag. […]”

V2: “Men de har jo gjort det en gang før.

KL: “Ja. Men fra KL’s side vælger vi at stole på Kommissionen.”

I praksis må man antage at den politiske hensigtserklæring om en ny overførselsaftale langt, langt de fleste steder – ligesom i KL – allerede har medført, at akutte tiltag for at leve op til Schrems II-dommen er blevet sat på pause, hvis de da ikke var det i forvejen. Og her skal ordet pause forstås som var det et teenage-kæresteforhold: Man ved, det reelt er forbi, men har brug for at sige det på en pæn måde.

For hvorfor bakse med at finde på rene EU-alternativer til amerikansk cloud, når vi nu ved, at der kommer en ordning? Hvorfor lave megabesværlige afdækninger af hele kæden af underdatabehandlernes underdatabehandlere, hvis det ikke er pinedød nødvendigt?

Tænkningen er naturligvis, at det er usandsynligt at en tilsynsmyndighed, i denne situation hvor politikerne over en så bred kam så utvetydigt har tilkendegivet, at de ønsker at få problemstillingen til at gå væk, vil begynde at slå helt almindelige danske organisationer i hovedet med deres helt almindelige brug af amerikanske cloudtjenester.

Tilbage er blot at håbe, at TADPF-aftalen holder hvad den lover, altså at “normalisere” brugen af amerikanske IT-ydelser, og bringe os alle sammen tilbage til tiden før Max Schrems stak en kæp i dataoverførselshjulet, ikke én, men to gange.

I modsat fald kommer KL og alle vi andre til at ærgre os over, at vi ikke fortsatte det møjsommelige arbejde med at finde rene EU-alternativer, afdække underunderunderdatabehandlere og undersøge de juridiske forhold ift. persondatabeskyttelse i Filippinerne.